Med over 300 dages solskin årligt er langt de fleste dage på vandrestierne formidable.
Murcia byder både på bjergvandring og kystvandring, så vi snørrede vandreskoene til en dags vandring i henholdsvis Sierra Espuna-bjergkæden samt langs den kystnære langdistance vandrerute GR92.
Sierra Espuna
 |
Vi følger Snegleruten, der ikke har taget navn efter vores tempo, men hedder sådan fordi den slynger sig om bjerget som vindingerne på et sneglehus |
 |
Vi er snart over trægrænsen og kan kigge ud over fyrreskovene |
 |
De stejle grå klippesider er populære for klatrere |
 |
Vandrestien går yderligt på klippesiden og har flot udsigt hele vejen |
 |
En zig-zag sti forcerer en stejl sektion af bjerget |
 |
Med masser af sol og blå himmel, skal der hældes mængder af vand indenbords |
 |
Når nu der er en top, så skal man da derop... |
 |
Bjergkæden har også en sammenhængende 6-dags vandrerute |
 |
Fra toppen i cirka 1400 meters højde anes Middelhavet i det fjerne |
 |
Der er masser af vandresti over trægrænsen med milevidde udsigter |
 |
I bjergene havde man før køleskabets opfindelse snedepot i disse bygninger |
 |
Sneen i snedepoterne blev fragtet ned til byerne på æselryg og gav mulighed for at holde madvarer på køl i de varme sommermåneder |
 |
I skoven midt i bjergene spiser man godt; her tapas med blandt andet grillede peberfrugter og kroketter med tyrehaler |
Kystvandring langs GR-92
GR-92 er en kystnær langdistancerute ved Middelhavet, og følger godt 180 kilometers af Murcias kyst. Nogle gange går stien helt ud til kysten hvor små hemmelige strande, der kun kan nås til fods eller fra havet, lokker vandreren til et forfriskende bad. Andre gange går stien lidt længere inde i landet, hvor der er kig til både bjergene og vandet. En stor del af kystlinjen er beskyttet natur, og fremstår derfor vild og ubebebygget med stejle klipper, grønne bjergsider og små strande med gyldent sand.
 |
Fra en top nær GR-92 har vi kig langt ned af kysten |
 |
GR-92 går nogle gange med tæerne i vandkanten, andre gange lidt længere inde i landet |
 |
De kystnære bjergskråninger er grønne og vandrestien pyntet med palmer |
 |
GR-92 er markeret med rød-hvid maling på stolper og sten |
 |
Stien leder os ned til en lille strand med gyldent sand. Nu er det tid til at smide det svedige vandrekluns og hoppe i Middelhavet |
 |
GR-92 går af og til på høje klipper med spektakulære Middelhavs-udsigter |
 |
Langs kysten er der også gode muligheder for kajak, SUP osv |
 |
Hvor stien går yderligt, er der reb at holde i |
 |
Middelhavet ligger som en blank flade langt under vandrestien |
 |
Eneste lyd er bølgernes brusen når de rammer klipperne |
 |
Ved kystbyen Cabo de Palos er der gode muligheder for at smage sea food |