Lapplandsleden har i den grad testet os med masser af højdemeter, svært skiføre skiftende mellem dyb sne og isede skråninger med blank is, og massive kuldegrader. Størstedelen af turen holdt temperaturen sig under minus 20, og vi fik at vide af en jæger vi mødte, at nattemperaturen havde været nede på minus 32.
Hvorfor udsætter man sig selv for forfrosne fingre, fygesne i underhylerne og en diæt bestående af tørmad og digestive-kiks? Det gør man for de fantastiske uberørte landskaber og privilegiet og glæden ved at kunne bevæge sig igennem Skandinaviens øde fjeldområder for egen kraft, og opleve naturen som det kun er de færreste forundt.
Vi stod på ski mellem Hemavan og Klimpfjäll, cirka 140 kilometer og havde undervejs syv nætter i telt og fire i hytte. Vi har stort set ikke mødt nogen mennesker undervejs, udover et par rypejægere og to skorstensfejere på snescooter - selv fjeldhytterne skal jo have fejet skorsten.
 |
Så er starten gået fra Hemavan efter en kold nat i skoven
udenfor lufthavnens landingsbane |
 |
Ato-fjeldet er med sin forrevne kontur helt anderledes end
områdets andre fjelde |
 |
| Øde og isede landskaber - så er vi på højfjeldet |
 |
| Vores højfjeldslejr - om aftenen var der fuldt udsyn til nordlys |
 |
| Rasmus er i gang med at smelte sne på brænderen |
 |
På isede skråninger kan pulken tage magten, så skiene må af
for at kunne kontrollere farten |
 |
Nogle af skråningerne blev tilbagelagt ikke på ski...
men på røv og albuer |
 |
Der kæmpes for højdemetrene. Lapplandsleden går over flere
fjeldkæder og ned i dalene igen |
 |
| Der knokles for at nå til toppen |
 |
Efter en hård dag skal der lige ordnes brænde, inden vi kan
slappe af |
 |
Den hyggelige Arevatten-hytte blev vores hjem i to nætter.
En hviledag var påkrævet efter fire forfrosne nætter i telt |
 |
Vejret blev lunere, og for første gang på turen kan vi sidde og
nyde varm kakao i solen |
 |
Hen over højderyggen er sneen dyb og krydsmarkeringerne
nedsneede |
 |
Belønningen for de mange højdemeter er udsigt og flot nedkørsel.
Som en rover på Mars sætter vi de første spor i sneen |
 |
| De fleste nætter telter vi i fjeldnær birkeskov |
 |
| Endnu en gang er vi på vej mod toppen og udsigterne |
 |
Det kan godt belønne sig at skulle ud at tisse klokken fem om
morgenen. Solen er på vej op over fjeldene |
 |
| Morgenkaffen nydes godt pakket ind |
 |
| Igen bryder vi sneen over de urørte fjelde |
 |
| Vi er på vej ned i dalen med de norske fjelde i baggrunden |
 |
Hvad gemmer sig under sneen?
Remdalen er et gammelt samisk kulturlandskab med flere kåter |
 |
| Den ikoniske fjeldside Durrenskalet nærmer sig |
 |
Tjåkkele-hytten er fra 1920'erne og har huset mange jægere,
norgesfarere...og skiløbere med trætte ben |
 |
Vi ser nordlys flere nætter. Nogle gange fra den ene horisont
til den anden |
 |
| Farvel til Tjåkkele-hytten som vi delte med en rypejæger |
 |
| Vi er på vej ind i dalen langs Durrenskalet |
 |
Som to små myrer bevæger Elsa og Per sig igennem storslåede
landskaber (nederste venstre hjørne) |
 |
Hvad gør man når skibindingerne er frosset til is, så de ikke kan åbnes?
Man går ind i en hytte med brændeovn og varmer bindingerne op.
Fem minutter efter Per var sluppet fri af skiene ankom to skorstensfejere
på snescooter til hytten |
