Sörmlands Skärgård ligger langs den svenske østkyst syd for Stockholm, og er spækket med øer, holme og skær. Hele området er nærmest et kludetæppe af naturreservater, og når man ror ud af ét naturreservat, ror man straks ind i det næste. Her er masser af ubeboede øer, og det har været svært at vælge mellem de mange fine lejrpladser. Vi har haft seks flotte dage med perfekt vejr i skærgården. Vi har set masser af dyr på turen: Bæver (i den indre skærgård ved turens start), sæler, havørne og et væld af andre fugle. Det virker til at der er masser af elge i skærgården også, da vi selv på nogle af de yderste øer har set deres efterladenskaber, og undrer os over om elgene er svømmet derud eller vandret ud over havisen om vinteren.Vi oplevede også at være udsat for et luftangreb af en flok terner, som dykkede lavt ind over os og sked på os i et koordineret angreb, da vi nok var kommet for tæt på en redeplads.Vi roede som sindsyge for at komme væk, mens fugleklatterne haglede om ørerne på os.
.JPG) |
Der er masser af svaner i skærgården |
.JPG) |
Hvor hyggeligt med de svenskrøde skærgårdshytter |
.JPG) |
Ofte er afstanden mellem øerne ganske kort |
.JPG) |
Begejstring over skærgården. Til frokost får vi fladbrød med tubeost |
.JPG) |
Mellem de beboede øer sejler en lille skærgårdsfærge |
.JPG) |
Der er masser af sten både over og under vandet, så man må ro med lidt forsigtighed |
.JPG) |
Første lejr, og Rasmus er ved at gøre fiskestangen klar |
.JPG) |
Vi kigger kort over morgendagens rute, mens solen går ned |
.JPG) |
Det er så klart i vejret at vi overnatter under åben himmel |
.JPG) |
Godnat fra skærgården. Klokken nærmer sig midnat |
.JPG) |
Kaffepause på klipperne |
.JPG) |
Der er et hav af fyrtårne i skærgården |
.JPG) |
Så langt øjet rækker er der småøer og klippeskær |
.JPG) |
Godmorgen fra teltet |
.JPG) |
Vi har fundet den perfekte lejrplads med udsigt |
.JPG) |
Sandelig om ikke vi fandt et vandrehjem på en af øerne, hvor man kunne få vafler |
.JPG) |
Vi er nået langt ud i skærgården på en af de yderste øer |
.JPG) |
Rasmus er igang med aftensmaden |
.JPG) |
Om aftenen mens vi sad ude foran teltet og hørte podcasts dukkede to sæler op af vandet, måske for at lytte med |
.JPG) |
Så er morgenkaffen klar |
.JPG) |
Frokostpause med friskbagt trangiabrød på marmorkageklippen |
.JPG) |
Sidste lejrplads for denne gang |
.JPG) |
Det er ikke alle steder det er lige nemt at komme i land .... |
.jpg) |
Vores omtrentlige rute |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar