Kungsledens mindst vandrede strækning - Kvikkjokk til Ammarnäs

De cirka 170 kilometer fra Kvikkjokk til Ammarnäs er Kungsledens mindst vandrede strækning, da der ikke eksisterer et sammenhængende system af overnatningshytter. Det gør dog ikke strækningen mindre spektakulær, specielt ikke når man får lov at opleve fjeldet i flammende efterårsfarver. Birkeskoven lyser op i gule, orange og røde farver, mens blåbærløvet er højrødt, en surrealistisk farveeksplosion af efterårsfarver. 

Efterårsfarverne er så fantastiske at vi er måbende og målløse

Fra Kvikkjokk Fjeldstation starter turen med en oversejling sydpå

Så er der pause midt i efterårsløvet

Træerne har et væld af gyldne farver

Vi vandrer langs imponerende klippevægge

Specielt områder med spredt fjeldbirkeskov har flotte efterårsfarver

Vandet i vandløbene er så rent at vi drikker det urenset

Rasmus plukker enebær

Heldigvis er der en hængebro over Piteälven.
Der er flere imponerende hængebroer undervejs

Vi bevæger os fra skoven og op på højfjeldet flere gange undervejs

Efterårsløvet er en mosaik af flotte farver

Tynget af vægten

Højfjeldet er så smukt at vi næsten ikke nænner at gå ned

I dalene ligger tågen tæt til godt ud på formiddagen.
Men bevæger man sig op af fjeldet kommer man ud i solen 
og kan kigge ned på tågen

Der er en enkelt ro-strækning undervejs på cirka 300 meter. 
Ordet slingrekurs blev opfundet til denne lejlighed, og vi tilbagelagde
nok den dobbelte strækning

Der er mange skønne teltpladser langs Kungsleden

Efteråret er godt på vej

I den lille flække Jäkkvikk har vi provianteret i byens supermarked.
Der er stor begejstring over den nye proviant

Træernes farveskala bliver ved at imponere os

På vej mod højfjeldet 

Vi kigger tilbage mod Jäkkvikk og de store søer

Mange små vandløb krydses ved at hoppe fra sten til sten

Blåbærløvet er højrødt og i baggrunden lyser den orange birkeskov op

Med blikket rettet mod snedækkede tinder

Det er altid noget særligt at komme over trægrænsen

Fjeldsøerne har ufatteligt klart vand

Med i rygsækken er champagne og chips til en fejring
lidt ud over det sædvanlige. Da vi træder ind i Pieljekaise
Nationalpark har vi besøgt alle Sveriges 30 nationalparker

Skål i champagne for de 30 nationalparker - 
og de fantastiske oplevelser vi har haft undervejs

Mens vi sidder og drikker champagne kommer en flok rener helt tæt på

Renerne er ikke skræmte over os men nærmer sig langsomt

Den hyggelige Pieljekaise hytte inviterer til en pause

Pieljekaise Nationalpark byder på højfjeld, søer og store områder 
fjeldnær skov

Rasmus studerer kortet. Hvad venter os på næste strækning?

Anden uge af september er et godt bud på efterårsfarver når de er bedst

Der ligger flere små pausehytter undervejs

Vi er utroligt heldige med vejret

Højfjeldslejr med udsigt til orange birkeskov

Området gennemskæres af flere elve, heldigvis er der hængebroer

Når der er vindstille på fjeldet

Efterårsløvet spænder over hele farveskalaen.
Det er samme art plante på den samme bjergside

Padjelanta-leden

Padjelantaleden er en cirka 140 kilometer lang vandrerute i svensk Lapland. Ruten går fortrinsvist igennem Padjelanta, Sveriges største nationalpark, men også med mindre strækninger i Stora Sjöfallets og Sareks nationalparker. 
Padjelanta-leden ligger så isoleret, at man skal sejles over både i starten og slutningen af vandreruten.

Området er fra gammel tid stærkt samisk præget, og her er utroligt mange rener. 

Padjelanta betyder på samisk "det højtbeliggende land", og det er lige hvad det er - et højfjeldsplateau klemt inde mellem Sareks spidse toppe og de norske grænsefjelde. 

Her på kanten af efteråret begynder nattehimlen at være mørk, og vi var heldige at se nordlys to gange. 

Sareks spidse fjeldtoppe har fået det første drys puddersne

Med elven brusende i baggrunden holder vi pause med en kampesten som ryglæn

De første rener dukker op og betragter gæsterne i deres område

Så er der lejrhygge. Te og peanuts, og en lun sovepose over benene

Vi vandrer gennem et klassisk morænelandskab. Jordvoldene er
skabt af istidens gletsjere, der har ommøbleret landskabet

Det er svært at sige hvem der er mest nysgerrig - Elsa eller renerne

Nogle dage ser vi rener flere gange i timen

Der er hytter langs hele Padjelanta-leden, så det er muligt at
overnatte under tag, men vi teltede hele vejen

Ryperne er ved at skifte til vinterdragt -de starter åbenbart med bukserne

Vi vågner op til et totalt frosset telt og is på vandet i vores kogegrej

Langs Padjelanta-leden ligger en række enorme søer

Man føler sig lille i så stort et landskab

Området gennemskæres af utallige små og store vandløb

Med blikket rettet mod Norge

Her er søer i flere niveauer

Vi slog telt op i vindstille vejr. Men pludseligt blæste det op, og
vi måtte ud og dreje teltet sent om aftenen, så det stod optimalt 
i forhold til vindretningen

Godnat fra Lapland - renerne kommer helt op til vores telt og hilser

En lejrplads som denne er svær at forlade, men vi må videre

Vi må stoppe op den ene gang efter den anden og beundre udsigten

Staloloukta er en samisk landsby i vejløst terræn, her ses kirken

Kirkens interiør.
I gamle dage vandrede præsten hele vejen over fjeldet til gudstjenesterne

Ikke en vind rører sig, og fjeldtoppene spejler sig i søen

Rener alle vegne

En nysgerrig ren

Vi ser mange flokke på 5-10 dyr

Vi vandrer mod Sareks snedækkede tinder

Rasmus sidder og kigger efter rener, mens han brygger te

Et enkelt sted må vi smide støvlerne og vade over et vandløb

Kaffepause med udsigt

Søvandet er ufatteligt klart

Vi er mange dage oppe på højfjeldet og over trægrænsen

Vi nærmer os Darreloupal-hytterne i udkanten af Sarek

Vi er nået ned til Tarra-dalens flod og birkeskov

Vi vandrer cirka en dag langs floden

Vi nærmer os Kvikkjokk, men først et blik tilbage

Hvor ruten slutter venter en sejlads på floden mod Kvikkjokk