Padjelanta-leden

Padjelantaleden er en cirka 140 kilometer lang vandrerute i svensk Lapland. Ruten går fortrinsvist igennem Padjelanta, Sveriges største nationalpark, men også med mindre strækninger i Stora Sjöfallets og Sareks nationalparker. 
Padjelanta-leden ligger så isoleret, at man skal sejles over både i starten og slutningen af vandreruten.

Området er fra gammel tid stærkt samisk præget, og her er utroligt mange rener. 

Padjelanta betyder på samisk "det højtbeliggende land", og det er lige hvad det er - et højfjeldsplateau klemt inde mellem Sareks spidse toppe og de norske grænsefjelde. 

Her på kanten af efteråret begynder nattehimlen at være mørk, og vi var heldige at se nordlys to gange. 

Sareks spidse fjeldtoppe har fået det første drys puddersne

Med elven brusende i baggrunden holder vi pause med en kampesten som ryglæn

De første rener dukker op og betragter gæsterne i deres område

Så er der lejrhygge. Te og peanuts, og en lun sovepose over benene

Vi vandrer gennem et klassisk morænelandskab. Jordvoldene er
skabt af istidens gletsjere, der har ommøbleret landskabet

Det er svært at sige hvem der er mest nysgerrig - Elsa eller renerne

Nogle dage ser vi rener flere gange i timen

Der er hytter langs hele Padjelanta-leden, så det er muligt at
overnatte under tag, men vi teltede hele vejen

Ryperne er ved at skifte til vinterdragt -de starter åbenbart med bukserne

Vi vågner op til et totalt frosset telt og is på vandet i vores kogegrej

Langs Padjelanta-leden ligger en række enorme søer

Man føler sig lille i så stort et landskab

Området gennemskæres af utallige små og store vandløb

Med blikket rettet mod Norge

Her er søer i flere niveauer

Vi slog telt op i vindstille vejr. Men pludseligt blæste det op, og
vi måtte ud og dreje teltet sent om aftenen, så det stod optimalt 
i forhold til vindretningen

Godnat fra Lapland - renerne kommer helt op til vores telt og hilser

En lejrplads som denne er svær at forlade, men vi må videre

Vi må stoppe op den ene gang efter den anden og beundre udsigten

Staloloukta er en samisk landsby i vejløst terræn, her ses kirken

Kirkens interiør.
I gamle dage vandrede præsten hele vejen over fjeldet til gudstjenesterne

Ikke en vind rører sig, og fjeldtoppene spejler sig i søen

Rener alle vegne

En nysgerrig ren

Vi ser mange flokke på 5-10 dyr

Vi vandrer mod Sareks snedækkede tinder

Rasmus sidder og kigger efter rener, mens han brygger te

Et enkelt sted må vi smide støvlerne og vade over et vandløb

Kaffepause med udsigt

Søvandet er ufatteligt klart

Vi er mange dage oppe på højfjeldet og over trægrænsen

Vi nærmer os Darreloupal-hytterne i udkanten af Sarek

Vi er nået ned til Tarra-dalens flod og birkeskov

Vi vandrer cirka en dag langs floden

Vi nærmer os Kvikkjokk, men først et blik tilbage

Hvor ruten slutter venter en sejlads på floden mod Kvikkjokk