Sider

lørdag den 27. august 2022

Kajak blandt rener i Laplands fjeldnære skærgård

Vi har haft en kajaktur af de helt sjældne og unikke på seks dage i de enorme søer omkring Arjeplog i svensk Lapland lige syd for polarcirklen.

Søen Uddjaure er enorm og er med sine hundredvis af øer og skær et stykke skærgård midt i Lapland - men til forskel fra andre skærgårde vi har været i, har vi her set rener flere gange fra vores lejr og fra kajakkerne og har samtidig kig til fjeldkæden.
Uddjaure hænger sammen med flere andre søer, og vi har padlet i tre forskellige søer, og er allerede igang med at planlægge at komme tilbage hertil for at se flere af de andre søer næste gang. 

Øerne er stort set ubebyggede, ligesom kysten langt hen af vejen er øde skov, mens fjeldkæden ligger i silhouetter i baggrunden.
Her kan man padle i en uge og knapt møde et menneske.

Vi ser flere gange rener fra kajakkerne

I sidste halvdel af august formår natten lige at klemme sig ind
 et par timer mellem solnedgang og solopgang

Godnat fra Lapland

At vågne til en morgen med tågedis og havblik er magisk

Her er i hundredvis af øde øer

Vandet er blankt som et spejl

Vi udnytter dagen med havblik til at tage de lange kryds ud til de fjerneste øer

Søen Uddjaure er gigantisk

Rasmus henter vand. Søvandet er krystalklart

Vandet er så klart at Rasmus så elgspor på den sandede søbund

Her er utallige skær, og kajakkerne har været oppe at hænge på dem nogle gange

Et fantastisk landskab at ro i

Uddjaure er fyldt med stenskær

Så er lejren indrettet med søudsigt fra teltet på en solbeskinnet odde

Lapland siger godnat til os med denne solnedgang

Vi er på vej sydover til næste sø

Denne ren var ret upåvirket af os, og vi sad længe i kajakkerne og betragtede den

Vi har fundet perfekte lejrpladser hver eneste aften

Snescooterklubben har bygget et shelter med bålplads, så vi skulle naturligvis have bål

Øerne gemmer på fine sandstrande, hvis man leder lidt

Fjeldkæden ligger som silhuetter i baggrunden

Hver gang vi ror forbi en fin ø bliver vi lokket til at gå i land


Mesterkokken i aktion

I Laplands skærgård så vi rener fra kajakkerne fire gange...
og endnu engang fra teltet mens vi sad og skrev dette blogopslag

I kajak kommer vi helt tæt på dyrene uden de reagerer på os

Fjeldnære kajakoplevelser

Reflektioner ...


Kajak-kærlighed


fredag den 26. august 2022

Abisko Nationalpark - klassisk Fjeldvandring

Abisko er det klassiske Fjeldsverige. Her starter Kungsleden, nok den mest ikoniske af de svenske langdistance vandreruter. Herudover udgår der flere af andre vandreruter.
Vi har haft to overnatninger i nationalparken, og Rasmus har hermed nået sin 29. nationalpark af de 30 svenske nationalparker. 

Her er brusende floder, store søer, vandfald og fjeldsider dækket af birkeskov.

Floden bliver til en rivende fos

Der pakkes om flere gange efter temperatur og regn

Langstrakte fjeldsøer

Denne udsigt må lige nydes lidt

Kungsleden fortsætter helt til Hemavan

Et par ryper pilede over stien lige foran os, stadig i brune sommerdragter

Der er mange fine udsigtspunkter langs vandrestien

Rasmus har fundet en pausesten

Imponerende vandmasser, når floden presses sammen i en smal kløft





onsdag den 24. august 2022

Vadvetjåkka - Sveriges nordligste nationalpark

 Vadvetjåkka ligger i det nordlgste hjørne af Sverige grænsende op til Norge. Nationalparken er svært tilgængelig. Fra landevejen vandrede vi 12 kilometer gennem et fantastisk betagende fjeldlandskab inden vi nåede til nationalparkgrænsen. I selve nationalparken er der ingen faciliteter såsom stier eller broer - her er bare den rene rå natur, som den altid har set ud. Terrænet er svært at bevæge sig igennem; her er sumpede myrområder, stejle fjeldsider, tæt birkekrat og brusende floder - alt sammen på naturens præmisser.

Vi var heldige at se en stor elgtyr, samt en næsten frisk bjørnebæ.....

Fra et højdedrag kan vi se ned på Vadvetjåkkas floddelta

Her er stadig sne på bjergene

Elsa brygger kaffe. Når man består af kvart kød, kvart knogler og to kvarte kaffe
skal der jo hældes lidt mokka indenbords

Efterårsfarverne er så småt på vej....altså naturen og ikke Rasmus

Elsa er glad for sin nationalpark nr 29 af Sveriges 30 nationalparker

Vi har fundet en teltplads med udsigt

Her er ingen stier så vi forsøger at finde den letteste vej op

Et imponerende vandfald bruser ud over klippen


Vi har søgt op i terrænet, her er lidt lettere at gå...og herfra så vi en elgtyr

Det er heldigt når naturen har bygget bro for os i form af en væltet birkestamme

En næsten frisk bjørnebæ. Og ja, den var stadig lun. 
Vi gætter på at det ikke er fra en lille bjørn

Den magelige finder altid et ryglæn


I området har man forsøgt at udvinde kobber, men heldigvis blev det bare 
til nogle prøveboringer