Vadvetjåkka ligger i det nordlgste hjørne af Sverige grænsende op til Norge. Nationalparken er svært tilgængelig. Fra landevejen vandrede vi 12 kilometer gennem et fantastisk betagende fjeldlandskab inden vi nåede til nationalparkgrænsen. I selve nationalparken er der ingen faciliteter såsom stier eller broer - her er bare den rene rå natur, som den altid har set ud. Terrænet er svært at bevæge sig igennem; her er sumpede myrområder, stejle fjeldsider, tæt birkekrat og brusende floder - alt sammen på naturens præmisser.
Vi var heldige at se en stor elgtyr, samt en næsten frisk bjørnebæ.....
| Fra et højdedrag kan vi se ned på Vadvetjåkkas floddelta |
| Her er stadig sne på bjergene |
| Elsa brygger kaffe. Når man består af kvart kød, kvart knogler og to kvarte kaffe skal der jo hældes lidt mokka indenbords |
| Efterårsfarverne er så småt på vej....altså naturen og ikke Rasmus |
| Elsa er glad for sin nationalpark nr 29 af Sveriges 30 nationalparker |
| Vi har fundet en teltplads med udsigt |
| Her er ingen stier så vi forsøger at finde den letteste vej op |
| Et imponerende vandfald bruser ud over klippen |
| Vi har søgt op i terrænet, her er lidt lettere at gå...og herfra så vi en elgtyr |
| Det er heldigt når naturen har bygget bro for os i form af en væltet birkestamme |
| En næsten frisk bjørnebæ. Og ja, den var stadig lun. Vi gætter på at det ikke er fra en lille bjørn |
| Den magelige finder altid et ryglæn |
| I området har man forsøgt at udvinde kobber, men heldigvis blev det bare til nogle prøveboringer |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar