Sider

mandag den 1. august 2022

Kajak i Vänern - Lurö Skærgård og Djurö Nationalpark

Vi har haft en dejlig og oplevelsesrig kajaktur på Vänern sammen med Margit og Per. 
Vänern er ikke bare Sveriges største sø, men den største sø i hele Vesteuropa. Her er adskillige skærgårde og hele 22.000 øer, så der var nok at tage fat på med pagajerne. 

Vi har besøgt Lurö Skærgård, Djurö Nationalpark og Millesvik Skærgård. Djurö Nationalpark er Sveriges mest utilgængelige nationalpark, da den kræver et kryds over åbent vand på omtrent 9 kilometer, og man kun kan komme derud i egen båd/kajak, så vi var glade for at det lykkedes, da den har stået højt på vores ønskeliste længe.

Vejret bød på alt fra havblik til så kraftig blæst at vi lå vejrfast på en lillebitte ø i et døgn. Uheldigvis tog det kun 8 minutter at gå øen rundt, så vi fik også drukket noget kaffe og spillet yatzy-turnering.

Lurö Skærgård byder på masser af skovklædte øer

Vores første lejr, hvor vi blæste inde i et døgn uden at kunne komme derfra

Per står for aftensmaden: Grillet laks med hollandaise sauce og nye kartofler

Vi er blæst inde. Margits telt var lige ved at blæse i vandet.
Vi har gået øen rundt først med uret, så mod uret.
 Så nu er det tid til yatzy-turnering

Lurö Skærgård har masser af klippeøer med udsigt over øhavet

Vi ror forbi et lille fyrtårn. Der er masser af fyrtårne i farvandet,
og navigationen må have været vanskelig for de lidt større både.
Men i kajak behøver man kun 10 cm vand under kølen

Øerne bliver udforsket.
På nogle af øerne går der køer eller får for at holde vegetationen nede

Vi slår lejr på klipper, der er så glatte som polerede marmorgulve

En af fordelene ved kajak er at man kan have lækker aftensmad med

Fra solnedgangssiden af øen

Så er kursen sat mod Djurö i det fjerne.
Det er et kryds på knapt 9 km, men heldigvis er der meldt
 vindstille i to dage, så vi sætter kursen mod fjerne øer

Djurös kyster er indenfor rækkevidde

Djurö Skærgård er en exceptionelt flot skærgård

Lejren bliver indrettet på et klippefremspring i Djurö

Alle har ret til et fedt udekøkken

Vi kigger mod solnedgangen og Lurö

Mens solen går ned bliver næste dags rute diskuteret

I Djurö skærgård ligger øerne tæt

En del af øerne i Djurö er fugleøer,
hvor man ikke må gå i land midt på sommeren

Der er masser af høje klipper i Djurö

Dyrene må være klar over at vi ikke er på jagt - 
de er slet ikke sky

En hjort overrasker Per....eller Per overrasker en hjort

Skærgård i særklasse

Der er mange smalle passager mellem øerne

Vi har nærmest havblik ved vores besøg på Djurö

Her er så mange flotte øer, og vi har lyst til at gå i land på dem alle


Vi kunne have brugt mange dage i Djurö,
men må vende stævnen mod Lurö sålænge der er vindstille

Det er sjældent at opleve havblik på åbent vand. 
Himmel og hav går i et, så man næsten ikke kan se hvor himlen starter og havet slutter

Morgensols-lejr. Der er kaffe i koppen og solen skinner.
Endnu en dejlig dag venter os

På vej mod de ydre øer

Rasmus bager brød til frokost. Vi har spegepølse og tubeost til

Vi så flere ørnereder

Midt ude på åbent vand møder vi et svømmende rådyr

Endeligt i land efter nok to km havsvømning.
 Rådyret var en overraskende habil svømmer

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar